Generhvervelse af kørekort Svendborg

Generhvervelse af kørekort er kun muligt, hvis du er blevet frakendt det – hvadenten der er tale om en betinget frakendelse eller ubetinget frakendelse af kørekortet.

Generhverv kørekort i Svendborg

Hos Munchs køreskole kan vi hjælpe dig med at generhverve dit kørekort, både efter betinget frakendelse, og efter ubetinget frakendelse. Al teori og praktisk kørsel vil foregå i Svendborg.

Trygge & diskrete rammer

Med Munchs Køreskole som din samarbejdspartner til at generhverve dit kørekort, kan du være helt sikker på at vi behandler dig med fuld diskretion, og en professionel tilgang til opgaven. Vi har mange års erfaring med alle typer generhvervelse, og vores metoder virker.

Hvor lang tid tager det?

Ved generhvervelse af kørekort, skal du som elev igennem både teoriprøven og køreprøven. Det er dog ikke nødvendigt, at du skal igennem hele lektionsplanen, hvorfor det er en individuel vurdering der bliver fortaget mellem dig og din kørelærer. Under forløbet, tager vi en snak, og mærker efter hvor godt det går. Vi ønsker naturligvis ikke at holde på dig, hvis vores kørelærer vurderer at du er klar – men det er ligeså vigtigt at du selv er klar til de endelige prøver.

Den kontrollerende køreprøve

En kontrollerende køreprøve består af en teoriprøve og en praktisk prøve. Oftest er der ikke noget krav om, at du skal have taget køreundervisning, men det kan være en god idé at tage et par køretimer. Du kan kun få dit kørekort igen, hvis du består den kontrollerende køreprøve.

Du kan dog i særlige tilfælde blive fritaget fra kravet om at skulle bestå en kontrollerende køreprøve til en bestemt kategori af køretøj. For eksempel kan en person fritages for kravet om kontrollerende køreprøve på motorcykel, hvis personen ikke længere er i stand til at gå til kontrollerende køreprøve på en motorcykel (fx hvis personen er blevet handicappet, og derfor ikke længere fysisk er i stand til at føre motorcykel, men sagtens vil kunne føre bil med særligt installeret udstyr).

Hvad koster det?

Online adgang til teoriprøver

Indlevering af ansøgning

Bookning af teori og køreprøve

3 kørelektioner á 45 min.

I alt 2.800,- inkl. moms

 

Vil du vide mere?

Er du interesseret i at generhverve dit kørekort med Munchs Køreskole som samarbejdspartner, så er vi klar til at hjælpe dig. Har du spørgsmål eller andet, så kontakt os på tlf. 40281056 eller skriv til os på post@munchs.info. Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål.

Munchs køreskole

Er du klar til at tage kørekort?

Vi holder til ved Lundeborg. Vores adresse er: Knarreborg Møllevej 25. 5883 Oure.